|
ADVARSEL – ØJENLÅGSLØFT !BilagFlere afgørelser i.f.m.
fejlbehandling af øjenlåg: 1) Taget
fra årsberetningen 95/96, side 44, pkt. 4.1.3. Kritik af det
operative indgreb/behandling af indtrufne komplikationer: Hos en patient fjernede lægen for meget
væv ved en øjenoperation, således at øjnene
ikke kunne lukkes efterfølgende. Trådene blev tillige
fjernet for tidligt. Lægen fik en alvorlig beklagelse for denne
behandling, og det blev henstillet at han udviste større omhu
og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke. 2) Hos en anden patient
anvendte lægen en operationsmetode, der var uegnet til
formålet, hvorfor han fik en alvorlig beklagelse med
indskærpelse af at udvise større omhu og
samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke. 3)
Offentligørelse 0122904R (resumé)
Klage over operation af øjenlåg En 31-årig mand blev undersøgt af en øjenlæge med henblik på en operation af hans højre øje, idet øjenlåget generede hans syn. Han blev opereret af øjenlægen i lokalbedøvelse fra hudsiden med en forkortning på 15 mm af den muskel, der løfter øjenlåget. Senere foretog øjenlægen flere indgreb, idet der var en lukkedefekt på 5 mm og en indadrulning (entropion) af den øverste (nasale) del af det øvre øjenlåg. Ved en senere kontrol fandt øjenlægen en stor defekt af bindehinden (konjunktivaldefekt), som hun forsøgte af lukke ved et nyt indgreb. Da øjenlægen fandt, at lukkedefekten måtte lukkes med transplantat i generel bedøvelse, henviste hun ham til et sygehus´ øjenafdelingen. Der er klaget over, at øjenlægen begik en fejl under operationen den 16. august 1999, idet hun forkortede den muskel, der lukker øjet, med 15 mm, og at hun ikke informerede ham om, at hun ville forkorte denne muskel. Endvidere er der klaget over, at der blev foretaget fire operationer på en måned, hvilket kun forværrede situationen. Han har hertil tilføjet, at han er af den opfattelse, at øjenlægens journal er konstrueret og indeholder falske oplysninger adskillige steder. Således havde han ikke en lukkedefekt før hendes operation, hun journalførte ikke hans klager efter operationerne, og hun foretog et indgreb den 5. september 1999, som ikke er journalført, hvilken medførte, at dobbelsynet blev endnu værre, samt hun ville ikke udlevere journalen, da han bad om den. Nævnet fandt grundlag for at kritisere øjenlægens behandling af manden. Nævnet fandt, at det var kritisabelt, at øjenlæge ikke fremsendte sin journal til sygehuset tidligere, idet den havde betydning for den videre behandling. Det var nævnets vurdering, at der kunne
være sket en utilsigtet fjernelse Nævnet fandt, at det forhold, at han tidligere var ptoseopereret og havde en lukkedefekt samt en dårlig funktion af musklen, der løfter øjenlåget, burde have manet til forsigtighed og medført, at der blev foretaget en væsentligt mindre afkortning af musklen end de aktuelle 15 mm. Nævnet fandt videre, at det var kritisabelt, at øjenlægen syede musklen, der løfter øjet, sammen med den, der drejer øjet opad, samt med det underliggende væv, og at hun fjernede øjets bindehinde fra hulrummet mellem øjenlåget og øjeæblet. Nævnet fandt således, at operationen foretaget den 16. august 1999 af øjenlægen lå væsentlig under acceptabel faglig anerkendt standard. Nævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne kritiseres, at øjenlægen foretog indgrebene. Det måtte således bero på et lægeligt skøn, om man ved et nyt indgreb kunne rette op på nogle utilfredsstillende forhold fra en tidligere operation. For så vidt angik klagen over informationen, lagde nævnet vægt på, at det af journalen den 28. og 29. juni 1999 fremgik, at øjenlægen oplyste ham om, at operationen kunne kompliceres, da det drejede sig om en reoperation, og at lukkedefekten på 1 mm kunne blive større med medførende tørhedsgener. Nævnet fandt det således godtgjort, at øjenlægen informerede ham før operationen den 16. august 1999. |