2002.09.03: Lægeudtalelse om arbejdsmæssige konsekvenser:
”Har fået foretaget en operation på begge øjnes øvre og nedre øjenlåg 9. marts 2000. Hun er tidligere øjenrask - bortset fra almindeligt brillebrug - og har ikke oplevet tørhed eller lign. fra øjnene.

Ved operationen er der fjernet såvel hud som underliggende muskulatur og bindevæv. Den er udført således at øjnenes normale funktion er beskadiget. Som led i operationen er der foretaget en så kraftig opstramning, at øjenlågenes normale fleksibilitet er forringet og de lukker skævt. Det viser sig især ved at der er konstateret en lukkedefekt ved blinkning/under søvn og at der er tendens til at nedre venstre øjenlåg ruller ind under øvre øjenlåg. Operationen eller skrumpningen/arvæv efter den har ændret vinklingen af nogle af øjenvipperne, hvilket betyder at  øjets overflade berøres. Disse hår er søgt fjernet permanent. Stramningen af nedre øjenlåg, især det venstre medfører et tryk på øjenæblet. Desuden er tåreappratet blevet påvirket, hvilket medfører at øjnenes befugtning er nedsat betydeligt på det højre øje og praktisk taget ophævet på det venstre. Det manglende befugtning medfører konstant irritation af begge øjne, hvilket sammen med de stramme øjenlåg giver smerter, især på venstre øje, hvor der er smerter hele tiden.

Mangler der tårer tørrer øjnenes overflade ud og det normale forsvar mod støv, bakterier og andre forureninger funger ikke optimalt. Der er en øget risiko for infektioner i den sårbare overflade. Øjet kan tåle en vis nedsættelse af tåreproduktionen, men når den er så meget nedsat som det er konstateret i dette tilfælde på venstre øje, er øjet altid irriteret og ethvert blink er smertefuldt. Det højre øje er knapt så hårdt ramt, så symptomerne på sygdommen er lidt mindre udtalte, men dog konstant til stede. En korrigerende operation har taget hånd om lukkedefekten, men ikke kunnet kompensere for den pådragne nedsatte/ophævede tåreproduktion og det er usikkert om der vil  blive tale om yderligere kirurgi, idet sandsynligheden for et positivt udfald p.t. ikke vurderes som tilstrækkeligt stort. Der er ikke udsigt til spontan forbedring nu mere end 2 år efter indgrebet. Kunstige tårer, øjensalve m.v. kan heller ikke kompensere, kun lindre.... Det kan i øvrigt generelt sige, at det har været vanskeligt at finde lægelig ekspertise der har kunnet erkende omfanget af tilstanden, men at hun ved en vedholden indsats har fundet ekspertisen

Erhvervsmæssige konsekvenser:
Lisbeth Haugaard har en kronisk øjensygdom, der udover konstant irritation og smerter også indskrænker hendes evne til at varetage de normale arbejdsfunktioner og muligheden for at bevæge sig frit rundt især udendørs. Disse er kun varetaget ved speciel planlægning og opbydelse af en ekstraordinær indsats.

Behandlingsmulighederne syntes opbrugte - evt. yderligere behandling vil formentlig have karakter af forsøg på at afhjælpe symptomer og gener, herunder fx. fjerne øjenvipper der er i kontakt med hornhinden. Der er ikke udsigt til forbedring. Ved øjenbetændelse skal der umiddelbart iværksættes behandling. Sygdommen betyder at øjnene skal aflastes - både for at nedsætte udtørringen og for at reducere smerterne. Det gøres - ud over brug af beskyttelsesbriller og anden hensyntagen at Lisbeth Haugaard må have øjnene lukkede en stor del af de timer hvor hun ikke er på arbejde. Lisbeth Haugaard har mange ressourcer, men udnyttelsen af disse er tæt knyttet til hendes funktion som seende. En arbejdstilrettelæggelse der aflaster øjnene vil gøre nogle af disse resoourcer tilgængelige, men tilstanden vil ikke selv under ideelle forhold kunne kompensere for grundsygdommen.

…….den bedste balance mellem jobkrav, fritid og ressourcer findes ved 4 timers arbejde med primært adm. opgaver og i velindrettede omgivelser”