ADVARSEL – ØJENLÅGSLØFT !

Bilag


2002.08.02: 2 øjenlæger:
"Det kan oplyses, at Lisbeth Haugaard efter plastikkirurgisk indgreb på øvre øjenlåg udført marts 2000 lider af kronisk tørhed, som kræver anvendelse af øjendråber flere gange i timen.
Patienten har endvidere anvendt urglasforbindinger om natten.

Patienten har således kroniske mén, men kan trods dette klare sit virke som adm. medarbejder indenfor økonomi omend med lidelser.

Patienten har før det plastikkirurgiske indgreb ikke haft symptomer eller frembudt dispositioner for øjenlidelser.

Der er konstateret objektive tegn på kronisk tørhed, bl.a. v. Shirmers test. Egen øjenlæge har målt Schirmers test om morgenen og således fundet følgende værdier efter 5 min. Observationstid målt ca. kl. 10.00 om morgenen uden forudgående brug af kunstige øjendråber:

19.7.02:   3/2 mm
26.7.02:   2/1 mm
30.7.02:   1/0 mm

Der er konstateret Schirmer test om aftenen på 3-5 mm på begge øjne, dog med forudgående brug af kunstige øjendråber.

Patienten har i perioder frembud tegn på expositionskeratitits og dette typisk sidst på dagen, dvs. ved undersøgelser i aftenkonsultationen. Der er således også konstateret nedsat break-up tegn.

Det skal understreges, at der ikke er fundet kliniske holdepunkter for Sjøgren Syndrom"