SONDRING IMELLEM 2 OPERATIONSMETODER:
(afgørelse fra nævnets årsberetning 2002, j.nr. 0233617B, side 14)

Konklusion: Nævnet lagde endvidere vægt på, at der således var mulighed for at korrigere højre bryst ved flere forskellige metoder, hvoraf de 2 mest nærliggende blev drøftet. Nævnet oplyste, at valget af behandling bygger på en tilstrækkelig undersøgelse og en vurdering af, at det er den bedste behandling, som med mindst gener for patienten ville give det bedste resultat.

Nævnet lagde vægt på, at der til operationen blev valgt den metode, der ville være den mest simple og som ville give mindst påvirkning af patientens helbred.

Genskabelse af symmetri mellem brysterne efter operation:

Klage over, at operationen ikke genskabte symmetri imellem brysterne.

En 51-årig kvinde var 9 år tidligere opereret for kræft i højre bryst (lumpektomi) og havde eferfølgende fået stråleterapi samt forebyggende kemoterapi. Hun blev 6 år efter operationen indkaldt til undersøgelse m.h.p. ved operation at opnå symmetri mellem højre og venstre bryst. Det blev aftalt, at det raske venstre bryst skulle formindskes for at opnå symmetri. Forud for operationen, der skulle foregå ca. 2 år efter forundersøgelsen, blev patienten på ny indkaldt til undersøgelse. Det blev nu aftalt, at det højre bryst skulle forstørres ved hjælp af en hudlap fra ryggen i.s.f. som tidligere aftalt at formindske det venstre bryst. Operationen blev udsat p.g.a. en højtid, og forud for selve operationen blev patienten atter undersøgt, og det blev nu vurderet, at forandringerne i højre bryst var for store til, at en hudlap fra ryggen ville give et acceptabelt resultat. Det blev derfor aftalt, at foretage operationen således, at der ville blive flyttet noget væv fra området nedenfor armhuleområdet til højre bryst.

Der blev klaget over, at der efter operationen fortsat var stor forskel på brysterne, idet højre bryst var markant mindre end venstre bryst og samtidig sad højere oppe ved en venstre bryst.

Nævnet fandt ikke andledning til kritik af lægen. Nævnet lagde vægt på, at i.f.m. den seneste undersøgelse blev konstateret, at patienten manglede en væsentlig del af nedre, udvendige (laterale) kvadrant af højre bryst. Det blev af lægen vurderet, at en operation, hvor man v.h.a. en lap fra ryggen ville rekonstruere det strålebehandlede bryst, næppe ville kunne føre til, at højre bryst blev symmetrisk med venstre, idet der var tale om skrumpende ardannelse som følge af den tidligere kirurgi og strålebehandling med opdad- og udadføring af brystvorteområdet samtidigt med, at der var relativ vævsmangel/brystfylde nedadtil udadtil. Lægen vurderede, at en vis forbedring af brystets form ville kunne opnås ved en vævsforskydning fra siden af kroppen nedenfor armhuleområdet. Huden kunne herefter drejes ind til erstatning af manglende vævsfylde i brystet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der således var mulighed for at korrigere højre bryst ved flere forskellige metoder, hvoraf de 2 mest nærliggende blev drøftet. Nævnet oplyst, at valget af behandling bygger på en tilstrækkelig undersøgelse og en vurdering af, at det er den bedste behandling, som med mindst gener for patienten ville give det bedste resultat.

Nævnet lagde vægt på, at der til operationen blev valgt den metode, der ville være den mest simpel og som ville give mindst påvirkning af patientens helbred.