RYKKER af 24.11.03 til Patientklagenævnet:
 
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn              tlf. 33 38 95 00
Frederiksborggade 15                                    fax 33 38 95 99
1360 København K.                                       pkn@pkn.dk
Att.: Cand.jur. Karen Langsted.


Vedr.: cpr. Nr. ....fejloperation  af 9.3.2000.
Jeg tillader mig  at rykke for min snart 2-årige gamle sag.

Ekspeditionstider:
Jeg henviser i den forbindelse til ombudsmandens ”Egen drift-undersøgelse af 60 sager fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (J.nr. 1997-3492-980)” vedrørende ekspeditionstider. I undersøgelsen henvises der til punkterne 206, 207 og 208 i Justitsministereriets vejledning om forvaltningsloven.

Sondring imellem 2 operationsmetoder:
Patientklagenævnet har tidligere sondret imellem 2 operationsteknikker. Der henvises derfor til Patientklagenævnets årsberetning 2002, j.nr. 0233617B, side 14, som vedhæftet. Som tidligere nævnt, så ønsker jeg nævnets stillingtagen til den af xxx benyttede alternative operationsmetode med i en konklusion fra Patientklagenævnet, da håndtering og benyttelse af denne aparte metode, uden forhåndsinformation, er hovedårsagen til min pådragne livsvarige skade.

Metodevalg:
Ministeren har senest udtalt til Dagens Medicin nr. 31 af 23.10.03:: "Ting skal have en konsekvens. Det er den fordring, vi stiller til hinanden i alle andre sammenhænge og jeg har svært ved at se, hvorfor sundhedsvæsenet skulle skille sig ud, siger ministeren til de læger, der frygter for deres metodefrihed. Metodefrihed må ikke blive ansvarsløshed, der findes ikke noget, der hedder ansvarsfri metodefrihed. En frihed, hvor man ikke står til ansvar for effekten af sin metode, er vel bare ansvarsløshed".


Med venlig hilsen


Lisbeth F. Haugaard
 
cc.: Forbrugerrådet
Patientforeningen Danmark
Foreningen Fejlbehandlede Patienter, Helsinge m.fl.
----------------------------------------------------------------------

 SONDRING IMELLEM 2 OPERATIONSMETODER:
(afgørelse fra nævnets årsberetning 2002, j.nr. 0233617B, side 14)

Konklusion: Nævnet lagde endvidere vægt på, at der således var mulighed for at korrigere højre bryst ved flere forskellige metoder, hvoraf de 2 mest nærliggende blev drøftet. Nævnet oplyst, at valget af behandling bygger på en tilstrækkelig undersøgelse og en vurdering af, at det er den bedste behandling, som med mindst gener for patienten ville give det bedste resultat.

Nævnet lagde vægt på, at der til operationen blev valgt den metode, der ville være den mest simple og som ville give mindst påvirkning af patientens helbred.

SAGENS FREMSTILLING:
Genskabelse af symmetri mellem brysterne efter operation:
Klage over, at operationen ikke genskabte symmetri imellem brysterne.

En 51-årig kvinde var 9 år tidligere opereret for kræft i højre bryst (lumpektomi) og havde eferfølgende fået stråleterapi samt forebyggende kemoterapi. Hun blev 6 år efter operationen indkaldt til undersøgelse m.h.p. ved operation at opnå symmetri mellem højre og venstre bryst. Det blev aftalt, at det raske venstre bryst skulle formindskes for at opnå symmetri. Forud for operationen, der skulle foregå ca. 2 år efter forundersøgelsen, blev patienten på ny indkaldt til undersøgelse. Det blev nu aftalt, at det højre bryst skulle forstørres ved hjælp af en hudlap fra ryggen i.s.f. som tidligere aftalt at formindske det venstre bryst. Operationen blev udsat p.g.a. en højtid, og forud for selve operationen blev patienten atter undersøgt, og det blev nu vurderet, at forandringerne i højre bryst var for store til, at en hudlap fra ryggen ville give et acceptabelt resultat. Det blev derfor aftalt, at foretage operationen således, at der ville blive flyttet noget væv fra området nedenfor armhuleområdet til højre bryst.

Der blev klaget over, at der efter operationen fortsat var stor forskel på brysterne, idet højre bryst var markant mindre end venstre bryst og samtidig sad højere oppe ved en venstre bryst.

Nævnet fandt ikke andledning til kritik af lægen. Nævnet lagde vægt på, at i.f.m. den seneste undersøgelse blev konstateret, at petienten manglede en væsentlig del af nedre, udvendige (laterale) kvadrant af højre bryst. Det blev af lægen vurderet, at en operation, hvor man v.h.a. en lap fra ryggen ville rekonstruere det strålebehandlede bryst, næppe ville kunne føre til, at højre bryst blev symmetrisk med venstre, idet der var tale om skrumpende ardannelse som følge af den tidligere kirurgi og strålebehandling med opdad- og udadføring af brystvorteområdet samtidigt med, at der var relativ vævsmangel/brystfylde nedadtil udadtil. Lægen vurderede, at en vis forbedring af brystets form ville kunne opnås ved en vævsforskydning fra siden af kroppen nedenfor armhuleområdet. Huden kunne herefter drejes ind til erstatning af manglende vævsfylde i brystet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der således var mulighed for at korrigere højre bryst ved flere forskellige metoder, hvoraf de 2 mest nærliggende blev drøftet. Nævnet oplyst, at valget af behandling bygger på en tilstrækkelig undersøgelse og en vurdering af, at det er den bedste behandling, som med mindst gener for patienten ville give det bedste resultat.
Nævnet lagde vægt på, at der til operationen blev valgt den metode, der ville være den mest simpel og som ville give mindst påvirkning af patientens helbred.