ADVARSEL – ØJENLÅGSLØFT !

Bilag

Overskrift: Misbrug af psykepatalogien (fundet på nettet marts 2003)

Smerter ved fejloperationer

SMERTE ER ET BUDSKAB OM AT DER ER NOGET GALT
Smerter er noget du opfatter i din hjerne, en besked om, at der er noget galt. Du har krav på at der bliver lyttet til dig, så årsagen kan findes hurtigst muligt og afhjælpes inden der er sket uoperettelig skade på dit legeme og skaden har forårsaget alvorlige sociale konsekvenser.
Smerte er en ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse forbundet med en tilstedeværende eller mulig beskadigelse af væv, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse. Smerter kan ikke måles, vi må tage den smerteramtes ord for pålydende. Kroniske smerter er smerter der har varet i flere måneder. Hvis sygdom ødelægger nerverne som fx ved tryk mod nerverødder, ved indeklemning af selve nerven eller andet kan smerteport-kontrollen svigte. Herefter kan smertesignaler så passere uhindret op til hjernen. Vedt tryk mod nerver kommer der vedvarende smertesignaler fra dem , hvilket giver udstrålende smerter fs. Ved tryk mod nerverod.

PSYKISKE OG SOCIALE FAKTORER:
Når patienter udsættes for en fejlbehandling og ikke bliver lyttet til og hjulpet med de fysiske problemer, så opstår der helt naturligt: angst for fremtiden, måske tab af arbejde, vrede over dårlig behandling fra den der fejlbehandler m.fl. Dette kaldes de psykiske og sociale faktorer og er naturligvis ganske normale, når man ikke vinder gehør i sundhedsvæsenet. Disse faktorer er ikke en sygdom i sig selv som retfærdiggør at fejlbehandlere påhæfter stempler på syge mennesker for at aflede
opmærksomheden fra egen mislykkede operation. De ”psykiske” og sociale faktorer opstår som en naturlig reaktion på en
alvorlig fejloperation, da man ikke længere kan fungere på samme måde som før indgrebet.

HYSTERISKE SMERTER:
Der er også noget der kaldes hysteriske smerter, hvilket ikke har noget at gøre med hysteri som vi kender fra vores hverdagssprog. Der er tale om en psykisk lidelse, hvor symptomerne ofte stammer fra manglende selvværd og det er så sjælden en lidelse, at man skønner, at kun 1 ud af 20 med kroniske lidelser kan henføres under denne betegnelse. Og den slags smerter opstår ikke på operationstidspunktet og på så mange fejlbehandlede som i dag påhæftes den slags diagnoser. Der er tale om tidligere fysisk raske og velfungerende mennesker, som nu må lide under fejlen og fordømmelse fra omgivelsernes side, herunder også mistænkeliggørelse fra fejlbehandler og dennes kollegeres side.

SOCIAL SMERTE:
Det er naturligvis smertefuldt at skulle stå med hatten i hånden på socialforvaltningen eller at skulle klare sig med en lille pension og søge om hjælpemidler, når du ikke længere har kræfter til at bibeholde dit job eller har store udgifter affødt af fejlindgrebet. Det er IKKE en PSYKISK lidelse, men en naturlig reaktion på en urimelig behandling og udsigt til en økonomisk usikker fremtid. Den smerte kan kun afhjælpes ved erstatning eller hjælp til et job du kan klare.

OBJEKTIV SMERTE:
I det offentlige system har man i mange år forsøgt at skelne mellem såkaldte reelle smerter og psykosociale smerter, som opfattes som ureelle, nærmest som et forsøg på at svindle sig til en pension eller støtteydelse. I bistandsloven opererer man med at der skal være tale om objektive sygdomsforandringer, der kan måles og ses !

Vævsødelæggelser bag huden bliver sjældent afdækket, så hvis du er blevet fejlbehandlet og du ikke kan bevise, at du har smerter, så er du pr. definition en utroværdig person. Og som nævnt tidligere kan smerter ikke måles.

Til hverdag kommer du sjældent ud for den slags angreb, idet de fleste har en afslappet og god diaglog med deres praktiserende læger. Det er først, når læger fejler, at man misbruger psykologien til at tryne og true fejlbehandlede patienter med.

DYGTIGE PSYKIATERE:
En god psykiater, der har en lægevidenskabelig uddannelse, vil hurtigt kunne gennemskue hvilke psykiske påstande du påhæftes i.f.m. en fejlbehandling – nemlig hvilke der er reelle påstande og hvilke der påhæftes dig for at aflede opmærksomheden fra den fysiske skade, som du er blevet pådraget. Hvis en god psykiater skønner at han intet kan gøre, så vil han fortælle dig det og bede dig opsøge en kirurg til genoprettelse af skaden.

STØTTE:
Fejbehandlede har brug for støtte af familie, venner, arbejdsplads, foreninger for fejlbehandlede og de sociale myndigheder og ikke mindst læger til at kunne fastholde forbindelsen til deres tidligere arbejds- og familieliv. Ensomme fejlbehandlede har brug for støtte fra foreninger for fejlbehandlede og måske også fra terapeuter, hvis de selv finder det ønskværdigt. Men vi er frie mennesker og det er et brud på vores integritet, hvis vi trynes og trues af fejlbehandlere til at opsøge psykologer og psykiatere
m.v. blot for at gøre os utroværdige. Behandlere skal vi kun opsøge, hvis vi selv mener det gavner os, eller hvis vores nærmeste og oprigtige venner finder, at det var en god idé.

At lange ud efter en fejlbehandlet eller træde på en der ligger ned i forvejen, er det mest nederdrægtige og utilgivelige en fejlbehandler kan finde på, bortset fra det at vende ryggen til en tilskadekommen patient og overlade den pågældende til egen skæbne og andre lægers barmhjertighed.

MVH

En søster til en fejlbehandlet, der er alvorligt træt af det misbrug af vores psykopatalogiske videnskab som desværre finder sted alt for tit i disse fejlbehandlingssager overfor velbegavede personer, der er i stand til at svare for sig.

PS: Der er fornylig faldet en højesteretsdom, hvor de”subjektive smerter = patientens smerter” i højere grad bliver lagt til grund ved erstatningssager. Det er advokat Helsinghoff, Aarhus der fik dommen igennem. Højesteretsdommen kan findes i Fibromyalgi-bladet eller ved henvendelse til advokat Helsinghoff, Aarhus.

Der er benyttet uddrag fra Carsten Vagn-Hansens bog om smerter til at belyse problematikken ovenfor.